Optimér din bil med sædebetræk eller –overtræk

Hvad er forskellen på sædeovertræk og sædebetræk?

Sædebetræk og sædeovertræk lyder som én og samme ting, men der er faktisk stor forskel.
Med udgangspunkt i dit formål og dit behov kan du hurtigt finde ud af, hvilken af de to typer betræk der ville give dig det mest tilfredsstillende resultat.

  • Sædeovertræk er noget, man trækker henover det nuværende betræk i bilen som beskyttelse – uden at fjerne det gamle nedenunder. Det bliver sat oven på originalsæderne og lukket til med lynlås eller en anden form for lukning.
  • Sædebetræk er derimod en fuldstændig udskiftning af det nuværende betræk i bilen. Det vil sige, man fjerner det gamle og syr et nyt på.

Sædeovertræk beskytter og giver din bil et nyt look

Den primære målgruppe til sædeovertræk er arbejdsfolk eller erhverv såsom taxachauffører eller håndværkere. Det er erhvervspersoner, som for eksempel vil beskytte deres bilsæder imod deres beskidte arbejdstøj/uniform.

Der er også andre fordele ved at få nye sædeovertræk. Det kan være noget, du får lavet, hvis du har et eller flere af de nedenstående behov:

  1. Det kan være, du trænger til noget anderledes at kigge på og vil give din bil et helt nyt look indvendigt. Vælg sædeovertræk i friske farver eller i et helt andet materiale, og så vil det med garanti føles, som om du kører rundt i en helt ny bil.
  2. Hvis der er gået hul i betrækket på et af dine bilsæder, eller de er blevet slidte og kedelige at se på, kan du få lagt sædeovertræk på for ikke at forværre skaderne. På den måde kan du gøre din brugte bil mere indbydende at se på og sidde i igen. I dette tilfælde er der dog også mange, der vælger at få udskiftet betrækket fuldstændigt og dermed får lagt nyt sædebetræk på i stedet.
  3.  Når man har købt ny bil, er man tilbøjelig til at være øm over for den, og så er formålet med et sædeovertræk at beskytte bilens nuværende sæder til den dag, man vælger at sælge bilen igen. Sædeovertræk til biler hjælper dig med at passe på dit køretøj. Holdbarheden og kvaliteten af originalsæderne forlænges til fordel for bilens samlede værdi.

Sædebetræk af stof og læder

Den største årsag til at få nye sædebetræk i din bil er, hvis dine sæder er blevet slidte eller ødelagte. Huller i betrækket, sprækker i stoffet eller gammelt læder. Det kan også være, at du ønsker helt nye farver og materialer til din kabine – og ikke bare dække sæderne til, men rent faktisk skifte det hele ud.

Vi er eksperter i at sy sædebetræk til biler i både stof og læder – eller en kombination af begge. Hvis du ønsker at få skiftet din kabine ud med læder, så læs mere her.

Skræddersyede sædeovertræk til bilen i højeste kvalitet

Når du vælger en erfaren autosadelmager, så er du også sikker på at få udført et stykke kvalitetsarbejde, der er helt og aldeles målrettet din ønsker og behov. Vi kører ikke efter nogen standardiseret skabelon, som er tilfældet med sædeovertræk, du kan købe i butikker. Materialet, kvaliteten og designet på de universelle overtræk kan ikke måle sig med de resultater, du får med vores skræddersyede sædeovertræk til bilen.

Hos KA-Autosadelmager laver vi personliggjorte sædeovertræk, hvor du selv kan vælge design, farver, materialer og mønstre. Sædeovertrækkene vil sidde præcist efter målene på dine bilsæder.

Kontakt os for at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig!

Beskyttende sædeovertræk til din bil
Nye sædebetræk i Mercedes udført af KA-Autosadelmager
Sædebetræk i stof og læder